|
Afsted
fra Billund Airport lørdag den 18. september kl. 6.30. Via Kastrup nåede
vi Athen kl. 12.45. Holdet består af Allan, Jakob, Carl Otto og Karin.
Hjemmefra var planen, at vi skulle nå en færge fra Piræus allerede samme
eftermiddag. Men bølgerne gik åbenbart lige højt nok, for den sejlede
ikke. I stedet fandt vi logi i Piræus på Hotel Glaros lige ved havnen.
Vejret var fint og lunt, så vi fandt en udendørs taverna, hvor vi spiste
mellem en masse grækere. Maden var superb, og vi begyndt i højeste grad
at føle, at vort eventyr var begyndt. Vi slentrede rundt på havnen og
fik købt billetter til båden næste dag. Den skulle sejle allerede kl.
8.00, så endnu en morgen måtte vi tidligt op.
Efter en god nats søvn, trillede vi med vore kufferter ned på havnen,
der var blevet ganske anderledes livlig her til morgen. Men vi fandt da
vores "Pegasus I" og kom ombord.
Det blev en pragtfuld sejltur med sol og sommer, hvor den ene lille
græske ø efter den anden dukkede op i horisonten og gled forbi.
Forfatteren her var endda så forført af stemningen, at hun hårdnakket
påstod at hun kunne høre sirenerne synge! En påstand de mandlige
deltagere i turen stillede sig noget skeptisk over for.
Vel ankommet til Kamares på Sifnos kl. 13.30 fik vi via Agean Thesaurus
(det firma vi havde booket lejligheder gennem) udleveret adressen til
vores hjem de næste 5 dage. "Diaremes" appartements lå aldeles
fantastisk med udsigt over hele byen og bugten.
Vores første aften på denne lille perle af en græsk ø. Fra vores terasse
var der den mest fantastiske udsigt til solnedgangen - så smuk, så smuk!
Så vi arrangerede os med snacks, ouzo, vand og sodavand og sad formeligt
og "drak" det betagende syn. Samme aften oplevede vi totalt strømsvigt
(det skete nogle gange under vort ophold). Så bliver der godt nok mørkt!
Men restauranterne var forberedte. De havde rigtig gamle petromax'er,
som de i al hast fik tændt under sprutten og hvæsen. Sjovt!
Mandag
den 20. september.
Endelig
morgenbadning til husets frue. Så blev det for alvor rigtig ferie.
Jamen, hvor skønt. Vandet var 23-25 grader og fløjlsblødt at svømme i.
Vi
hentede friskt morgenbrød på campingpladsen, som var vort nærmeste
indkøbssted. Ejeren var en flink fyr - der var ikke dét, han ikke kunne
ordne for os! Og så fik vi også sagt godmorgen til Jane og Børge (et
dejligt ældre dansk ægtepar, som boede helt nede ved vandet)
Resten
af dagen brugte vi på at finde os til rette og bade og dase.
Tirsdag
tog vi bussen til Apollonia (hovedbyen midt på øen). Herfra
"trappede" vi 1 km.'s penge op til Atamonia, en meget smuk lille by. Vi
pustede slemt. Sifnos har forøvrigt 365 kirker og kapeller, så der var
blå og hvide kupler overalt så langt øjet rakte.
Tilbage i Apollonia gik vi til slagteren og købte
oksefars, store bøftomater, løg, hvidløg og et par store kartofler. Vi
havde nemlig køkken i vores lejlighed, så vi ville prøve at spise
hjemme. Det blev en rigtig dejlig aften med endnu et brag af en
solnedgang, bøffer, tomatsalat og almindelig afslapning. Det er vi
rigtig gode til.
Vi havde en lille kattekilling boende. Jakob døbte den straks "Max", og
den sad troligt udenfor vores dør og var klar til at blive kælet for, så
snart vi viste os.
Onsdag den 22. september.
Strømmen havde været væk 3 timer om natten, så køleskabet sejlede.
Desuden var der ikke brød at få, for bagerens ovn kunne heller ikke bage
uden strøm! Jamen sådan skal det bare være her. Så vi lod os ikke gå på,
men hentede vores lille Atos, som vi havde lejet for 1 dag og fik
omsider også MEGET friskt brød til morgenkaffen.
Altså biltur: Alle byer på Sifnos er forbundet med én by, nemlig
Apollonia. Så hver gang vi havde besøgt en lille perle af en by, måtte
vi tilbage til Apollonia og finde vejen ud til den næste. Men da øen er
meget lille, er det ikke noget problem at nå det på én dag.
Det var en fantastisk oplevelse, som jeg vil lade billederne fortælle
om.
Torsdag. Det begyndte at nærme sig tiden, hvor vi skulle videre til
Milos, så vi besluttede at tage endnu en slappedag med sol og badning,
så vi var klar til flyttedagen. Fruen var også igen begyndt at undre sig
over, hvordan alt det, der fyldte et helt værelse og et pænt stort
køkken kunne være i de små kufferter.
Vejret blev hele tiden bedre og bedre. Nu blæste det nærmest ikke mere,
og vi havde omkring 30-35 grader i dagtimerne. Nu kunne der heldigvis
næsten ikke skelnes mellem klimakterielle hedeture og almindelig
sommersvedning!! Det hele kunne reddes med en kølende dukkert.
Fredag den 24. september.
Formiddagen gik med pakning og farvel til Diaremes, Kamares og Sifnos
(og Jane og Børge, som ganske vist også skulle til Milos, men først
søndag). Derefter en stille ouzo og frapé på havnen, mens vi ventede på
"High Speed I", som skulle sejle os til Milos.
Turen tog kun godt en time, så det var hurtigt overstået.
Milos 24. - 30. september 2004
Adamas - Milos' havneby! Allerede dér var vi solgt!
Det var det mest pragtfulde vejr, og vi travede hen ad havnemolen
med vore "næsten" selvkørende kufferter. Blev antastet et par gange af "Rooms
for rent"-sælgere, men vi kunne jo bare sige, at vi var på vej til
Apollonia, hvor vi havde værelser - Nefeli Rooms!
Vi tog en taxa - 10 euro!
Varm og hjertelig velkomst på Nefeli af værtinden, som hedder noget
lignende Roulla! (hm::)
Det er det reneste og fineste sted, vi nogensinde har boet. Blonder
og broderi anglaise på lagner, gardiner og håndklæder, som var
kridhvide. Håndvasken formet som en muslingeskal. Små, nuttede balkoner
til hvert værelse og et stort terasseareal fælles med udsigt over havet.
Stranden lige for vore fødder! 
Vi indlogerede os og afventede så Irmas ankomst. Hun skulle komme
med flyveren fra Athen hen på eftermiddagen.
Det gjorde hun også - og blev lige så begejstret som vi for det fine
logi, som hun havde fundet på internettet, før vi tog hjemmefra.
Stor gensynsglæde og middag på den lillebitte havnepromenade med 2
restauranter om aftenen.
Og en lille ouzo på altanen til godnat.
Lørdag d. 25. september
Datoen, som var den egentlige årsag til planlægningen af hele denne
rejse. En helgenfest i bjergene på Milos var blevet omdrejningspunktet i
vores planlægning hjemmefra.
Heldigvis var Roulla og hendes mand en fantastisk hjælp, så kl.
17.00 steg vi på en bus i Adamas, som kørte direkte op til Ioannis
Klostret, hvor helgenfesten skulle finde sted. 2 timer ad snørklede
bjergveje - de sidste mange km. på grusvej uden så meget som et
hønsehegn ud mod afgrunden!!
Dygtig chauffør! Vi kom derop i god behold og overværede 3 timers
messe og en hel masse forberedelser til nattefesten, som så ud til at
være det største tilløbsstykke. I alt fald ankom flere hundrede biler
under messen, og vi frygtede en tid, at vi slet ikke kunne komme ned
igen. Der var ikke levnet plads til at to biler skulle køre om ved
hinanden, mente i alt fald Irma.
Desværre kørte bussen ned igen allerede lige efter messen, så vi fik
ikke nogen egentlig fest med - de, der kom til den var forberedte på at
blive til næste dag, kunne vi se.
Vi fandt det alligevel spændende at opleve messen og se
processionen, som syngende gik rundt om kirken flere gange med alle
deres ikoner og rekvelier.
Dygtig chauffør! Vi kom også godt ned igen! Og rendte ind i en flok
glade nordmænd og -kvinder, som vi underholdt os med mens vi fik
nerverne i ro med et par velvoksne ouzoer. Og så hjem til godnat-drink
og dyner!
Søndag havde vi egentlig afsat til besøg i Tripiti og katakomberne.
Men vi var trætte, og stranden og vandet drog os mere. Irma gennemførte
dog turen, mens vi andre badede og solede og derefter tog til Adamas og
sad på stam-tavernen fra første dag og fik øl, vand og retsina. Og der
kom jo så Jane og Børge slentrende. De var også nået til Milos og vi fik
os et glædeligt gensyn.
Samme dag havde Roulla og Makis undersøgt, om vi kunne komme på
sejltur øen rundt. Og det kunne vi allerede dagen efter. Det var ellers
lige på falderebet, for alting var ved at gå i vinterdvale allerede her
sidst i september. Et typisk tegn på, at øerne ikke er de store
turistmagneter, så sæsonen herude er ikke så lang. Derfor er det klogt
at undersøge, hvad der er åbent, hvis man rejser på denne tid af året.
Tirsdag den 28. september
Vi var tidligt ude af fjerene den dag, for båden vi skulle med,
sejlede fra Adamas kl. 9.00 og turen varede til ca. 18.30.
En helt fantastisk tur, som I ikke må snyde sig selv for, hvis I
kommer til Milos.
Det var fantastisk smukt!
Undervejs kastede vi anker, og nogle af os havbadede fra båden. Det
var også en pragtfuld oplevelse.
Frokost på Kimolos kl. ca. 14.30, og godt kl.18 var vi tilbage i
Adamas - helt udkørte af sol, vand, vind og synsindtryk ikke mindst.
Tilbage til Apollonia med flutes og retsina, som vi nød på terassen
mens vi tog afsked med Irma, som skulle hjemad onsdag formiddag. Vi
andre havde besluttet at blive til torsdag (og droppe besøget på Serifos
på hjemvejen). Her var bare for skønt!
Onsdag den 30. september
Så lykkedes det Jakob, Carl Otto og mig at komme til Tripiti og
besøge Katakomberne. Det var så varmt, at vi nær var segnet undervejs,
og så var det faktisk en stor skuffelse, at man kun får adgang til
ganske, ganske få meter af de underjordiske gange med krypterne.
Alligevel følte vi os let kulturelle, da vi også fandt den udgravning,
hvor en simpel bonde engang fandt statuen af Venus fra Milo. Efter denne
hede kulturtur drog vi tilbage til Nefeli og Allan, som havde
foretrukket at blive hjemme på sin altan. Fornuftig mand.
Vi skyndte os i badetøjet og indtog den lille strand. Og vandet.
Selv fa'ren følte sig fristet:
Tiden ilede desværre alt for hurtigt afsted. Næste morgen stod vi op
til sidste morgensvømning, pakning og bevæget afsked med Roulla og
Makis. Færgen til Piræus skulle sejle kl. 14.00, så vi havde heldigvis
tid til at tage ordentlig afsked med vores lille paradis på Milos, som
vi håber at kunne besøge igen inden alt for længe.
Efter
et par overnatninger i Athen, hvor vi bl.a. boede med fantastisk udsigt
til Akropolis (det fortæller vi måske om en anden gang), sluttede denne
vor eventyrlige rejse. Ikke sidste gang, vi har ø-hoppet i det græske!!!
|
