Velkommen på KarinCo's hjemmeside

Jeres garanti for festlig, fornøjelig ferielæsning

Deltagere:

Uge 1: Karin 1 og Karin 2

Uge 2: Karin 1 og Karin 2, Knud, Allan, Christian og Carl Otto.

Det var et par højstemte damer – den ene snart 60 (hm), der søndag den 21. september stod meget tidligt op for at tage morgenSterlingflyveren til Chania. Der var dømt en uges TØSETUR, og vi var noget spændte på, om vi kunne holde hinanden ud så intenst - og så i en hel uge. Det viste sig heldigvis, at det kunne vi. Et par småkontroverser undervejs (vi havde en lille midtvejskrise onsdag) blev løst – når vi selv skal sige det – på smukkeste vis. Vi startede med at indlogere os i Pension Stelisia, Akti Papanikoli, Nea Hora ved Chania.

Én af os havde læst lidt om Stelisia på internettet hjemmefra. Og vi blev ikke skuffede! Anna, som vores søde værtinde hedder, gav os et af de bedste værelser med udsigt. Og sikke en udsigt: hav og øer, havn og små fiskerbåde, badestrand og gå-afstand til den Venetianske havn i Chania.

Det kunne vi umuligt tage fra allerede mandag formiddag, så vi bevilgede hinanden et ekstra døgn til afslapning, solbadning m.m., inden afgang mod Sougia.

Vi spadserede ind i byen for at købe en bikini til den ene af os, som ikke plejer at have den slags behov. Pruttede lidt om priserne, spiste godt på Steki og gik hjem til Annas balkon, hvor vi så på "måner" og flippede helt ud af grin. God start!

Tirsdag morgen afgang med rutebilen mod Sougia kl. 10.00. Vild panik på busstationen, men med kom vi da. 2 timer senere stod vi af efter en smuk og rimelig sikker tur over bjergene. Mødte en skør normand, der nåede at bomme os for 3 cigaretter i løbet af 1 time. Indlogerede os hos tyske Angela, en rigtig sød tysk pige, som arbejder på Kreta hele sommeren. Eftermiddagen gik med badning, badning og badning i det tyrkisblå klare vand (mellem en masse tissemænd og -koner, som man iflg. Karin 1 ikke må kigge på – svært at lade være!)

Onsdag videre med færgen til Loutro. Byen uden biler – for der er slet ingen vej – ud over søvejen – dertil. Her indlogerede vi os hos Manolis, hvis far hedder Manolis og lillebror hedder Manolis og tænk, onkel hedder: Manolis. Mor var tysk skulptør, som i 25 år havde "skåret tomater" i fiskerestauranten i stedet for at lave skulpturer. Nu venter hun på, at børnene skal flyve af reden, så vil hun i gang igen.

3 dejlige dage i Loutro – så tog vi færgen til Hora Sfakion og rutebilen over bjergene hjem til Anna i Nea Hora. Det var blevet lørdag, og søndag formiddag sad damerne i fineste puds og ventede på "kæresterne", som skulle komme fra Danmark. Ih, hvor var vi spændte!

De kom, de så, og vi sejrede. Gik ind til Steki for at få aftensmad hos Adonis, Tony og Jesper. Spiste lækkert og grinede, så vi fik ondt i maverne. Mødte 2 svenske søstre, som oversteg alt i hylen og grinen – ja, de græd af grin af Adonis’ og vore åndssvage morsomheder. Herlig aften – herligt at være sammen alle sammen, og Christian aftalte diskotekstur med Tony senere på ugen.

Mandag d. 29. sept. tog Karin og Knud rutebilen til Sougia. Vi andre drog den anden vej til Agios Nikolaos. Det var en lang tur, som tog næsten 5 timer. Sjov episode: Da vi stod af bussen på rutebilstationen (som de havde flyttet siden sidst), kom den samme hotelejer, som shanghajede os for 2 år siden, straks og spurgte, om vi havde et sted at bo. Vi fortalte ham, at det havde vi, men at vi havde boet hos ham for 2 år siden. Straks gav han ouzo til os alle 4.

Vi lejede os ind i "Rent Rooms" med balkoner direkte ud mod søen midt i byen. Udsigten var pragtfuld, men Karin skulle ikke ud på den øverste balkon, der var FOR højt ned.

Dasedage, hvor drengene brugte megen tid på at kigge på piger. Høj– lav eller bredrø….. Vi fandt en dejlig strand med krystalklart vand, hvor Christian og mor boltrede sig – de to gamle, Moussakka og Kloge Aage, sad på tavernaen og kiggede på "livet". To aftener spiste vi på en sjov restaurant, som kunne være bygget af bedstefar. Det var i alt fald ene genbrugsmaterialer – han ville ha’ elsket det. Maden var god, og første aften snakkede vi med en polsk familie, hvor fa’ren måtte drikke 3 raki, fordi de andre ikke kunne lide det. Det kunne han. Næste aften var det 2 canadiske piger på rejse i Europa. Dem har vi lovet at vise rundt i Legoland, når de engang kommer til Danmark.

Torsdag morgen tog vi bussen tilbage til Anna. HJEM – hed det efterhånden for os. Og det var hyggeligt og dejligt at have 3 dage til at dase, bade, gå ture og igen ose rundt i Chanias gamle bydel. Og besøge korsmarkedet, som altid er spændende.

Torsdag eftermiddag mødtes vi med Irma på Steki. Hun boede i Georgioupoli sammen med Ella. Senere stødte Hans E og Bente til. De var lige ankommet til Kreta. Det blev en munter eftermiddag. Vi endte alle hos Anna og fik meze, før gæsterne tog taxier hjem.

Fredag kom Karin 1 og Knud tilbage fra deres ferie i Sougia, og sent på aftenen gik det galt: Christian skulle i byen med Tony, og vi kom for sent i tanker om, at han skulle have haft en nøgle med til yderdøren. Det løste vi ved, at han fik en telefon, så ku’ han ringe, når han skulle ind. Desværre var vi andre også for sent ude, så da vi kom hjem kunne vi heller ikke komme ind! En flink dame låste os ind på trappegangen, derfra måtte vi så pure Karin 1 og Knud, og Karin "the goat" klatrede over på Allans og Christians balkon og fik lukket op. Desværre fik vi aldrig adgang til lejlighed 3, så CO og Karin 2 sov i Christians seng – han måtte tage til takke med gulvet, da han kom hjem.

Lørdagens afskedsmiddag tog vi på restaurant "ELA" i en af de små gader bag den venetianske havn - absolut anbefalelsesværdig, både hvad angår pris og kvalitet.

Det var så den ferie. Skøøøøøn!

Klik på billederne for at se forstørrelse.

Brug "tilbage-knappen" for at lukke igen.

Vejret på Kreta nu.