|
Nys ankommet. Klokken var
ca. 22. Temperaturen lå omkring 25 grader og vi tørstede.
Vi: Allan, bedstemor
Martha, Nicolaj og Line, Carl Otto og Karin, mormor Ruth, bedstefar
Erik, Jens, Christian og Jakob.
Vi blev indlogeret i
Apartments Ving i Ixia, nogle få kilometer udenfor Rhodos By. Og vi
sendte straks de yngste (undtagen Jakob) efter øl og sodavand, så vi
kunne klare os til morgendagen. Værtinden var en smuk grækerinde, som vi
glædede os til at hilse nærmere på.
Ving var et pragtfuldt
lejlighedskompleks. Lille og meget personligt. Værtinden hed ELLA –
troede vi, da hun satte sig ned og kaldte på Jakob: Ella, Ella!. Aha,
hun hedder altså Ella!
Vi blev klogere på
informationsmødet senere på formiddagen. Ella betyder: KOM. Men Jutta,
som hun rigtigt hed, blev nu ved med at hedde Ella mellem os. Og hun
hørte også efter, når vi kaldte hende Ella. Hun kommer med det samme!
Den mandlige del af ferieholdet tilbragte temmelig mange timer i baren!
Rhodos gamle by er et
eventyr. Murene omkring byen er metertykke og den brede voldgrav, hvor
der ganske vist ikke er noget vand, er legeplads for de hjorteflokke,
der engang reddede øen fra en voldsom slangeplage. Der er 7 porte i
muren, og hver enkelt indgang har sin eget helt specielle indfaldsvinkel
til byen.
Mandraki havnen summer af
liv og virksomhed, og man kan til enhver tid gå ned og købe billet til
ture til småøer rundt omkring. Der er også færgeforbindelser til Kreta,
Athen og Tyrkiet.
Vi bestilte sådan en tur
til en lille ø, der hedder Symi, og vi sejlede med catamaran. Gør det
aldrig. Den larmer ad h.. til!
Nå, men vi havde jo fået
den her sejltur vældig billigt. Og ham vi købte billetterne af, fortalte
os om "The most famous beach" på Symi. Den skulle vi absolut besøge (han
fik nok procenter af restauranten derude).
Undervejs til Symi by lagde
vi til ved et kloster, der nok var et syn værd.
Deres flisebelægning var
strandsten, der stod på højkant. Tusindvis af dem i sirlige mønstre. Det
var helt unikt.
Da vi nåede Symi havn, havde vi 3-4
timer til afgang igen. Det må man altså ikke lade sig nøje med. Øen er
helt afgjort en overnatning eller to værd. Vi nåede stranden – og den
var skøn!
Hjemme på Rhodos igen blev der også tid
til de liflige bølger. Til at dase og sole, hygge og drikke retsina og
ouzo. De lune aftener på balkonerne var en vigtig del, som vi alle satte
pris på.
Heldagstur til Lindos — den hvide by!
Storslået oplevelse, og vi blev enige om, at her ville vi gerne prøve at
bo engang - bare nogle få dage, f.eks.
De store børn – næsten voksne – forsøgte
sig med en bytur alene, men endte hjemme med en flaske jegvedikkehvad,
som gjorde, at nogen måtte ligge med "solstik" hele dagen efter.
Smadderærgerligt i det fine vejr!
Ellsers var de mest til poolen, hvor
der blev daset en mængde timer væk. Jamen, er det ikke også det, ferie
er til?
Vi med det helt lille barn, skiftedes
til at gå i baren hos "Ella" sammen med Allan, som måtte ofre sig aften
efter aften.
Og "Bedsterne" sørgede for, at
morgenkaffen var klar. Tidligt!
Solbrune og glade var vi alle efter
denne herlige familieferie!
 |
